Sexolog er ikke en beskyttet titel. Vi lægger vægt på, at man som sexolog har en solid sundhedsfaglig grunduddannelse og dernæst efteruddannelse og erfaring i at arbejde med sexologiske og samlivsmæssige emner. 

Der er som regel både biologiske, psykologiske og relationelle faktorer involveret i seksuelle problemer. Derfor skal en sexolog kunne arbejde med alle disse områder:

  • være en dygtig til psykoterapi således at man kan hjælpe med de psykologiske faktorer, der gør sig gældende ved sexologiske problemer
  • have kendskab til det, der fysiologisk kan være i vejen, og hjælpe med at løse dette, eller henvise til andre der kan hjælpe med dette. 
  • være dygtig til samlivsterapi og parterapi for at hjælpe med at løse de sexologiske og samlivsmæssige problemer i parforholdet. 

Målet med vores behandling er at hjælpe personen eller parret til at få seksualiteten til at være en positiv og vitaliserende faktor i livet, både når det drejer sig om medicinsk orienteret behandling, og når det drejer sig om psykoterapeutisk og parterapeutisk behandling. 

Hyppige problemer

Manglende lyst kan være hos den ene eller begge i et par således, at den ene er mere interesseret i sex end den anden, og det kan være par som af mange forskellige grunde er holdt op med at være seksuelt aktive, og hvor det erotiske er forsvundet ud af samlivet. 

Det kan være problemer, som har at gøre med fantasier, ønsker og behov, som bekymrer personen eller partneren. Eller det kan være problemer med seksuel ophidselse, eksempelvis rejsningsbesvær og tidlig og sen sædafgang. Eller det kan være smerter ved samleje

Det kan være kriser i livet for eksempel depression og angst, som påvirker den seksuelle selvtillid. Præstationsangst og utilstrækkelighedsfølelse på det seksuelle område fylder også meget for mange mennesker. 

For andre indebærer sygdom eller medicinske og kirurgiske behandlinger, at den seksuelle lyst og behovet for intimitet må udleves på andre måder end tidligere. 

Smertefulde seksuelle oplevelser eller oplevelser, man har med sig fra barndommen f.eks. overgreb eller andre ydmygelser kan påvirke det nuværende sex- og samliv. 

Usikkerhed omkring seksuelle præferencer, seksuel orientering og kønsidentitet angår også mange mennesker. 

Behandlingen vil være individuelle samtaler eller parsamtaler eller en kombination af disse som regel i et kortere varende terapeutisk forløb.

 

HELIX_NO_MODULE_OFFCANVAS